Goldie 6is

Congolesiske Goldie Topenya, opvokset i Skanderborg, er bannerfører for en meget tiltrængt kvindelig opdatering af den danske urban-scene. Hun er afgjort sin helt egen, kompromisløs – og så sparker hun røv med sit kommanderende og respektindgydende flow. Hendes ambition har fra starten af været at få respekt som rapper, som en MC, og med hendes dedikation og attitude, er der ingen grænser for vejen fremad.