Lillebittebock

Lillebittebock leverer melodisk autotune-rap omfavnet af atmosfæriske og tunge hiphop-beats. Han er ikke bange for at udlægge den fulde sandhed om sit livs op- og nedture. Et talerør for en stor gruppe af unge, der oplever lignende følelser. Men samtidig er hans musikalske univers også en ren festinvitation, for der er ingen tvivl om, at Lillebittebock kan antænde selv de kedeligste festligheder.