Mia Berg (NO)

De fintslebne melodier og intelligente taktmæssige indgreb, er noget af det, der vidner om den unikke og kreative karakter norske sangerinde og sangskriver Mia Berg rummer. Med i købet er hendes vokale ynde og idérige produktioner, der ikke bare appellerer til at vende blikket eftertænksomt indad, men også til at slippe sine hæmninger og slå sig løs. At finde Mia Berg må være enhver talentspejders dagdrøm.